Forsiden

ULF Ferie logo

 

Tlf: 2122 2798

Tirsdag kl. 9.00 - 12.00 + kl. 13.00 - 16.00

Torsdag kl. 9.00 - 12.00

 

Find os på facebook

For Hanne betyder ferie:

For Tina betyder ferie:

Holland

Tag med ULF Ferie til Holland, som er et utrolig smukt og spændende sted om sommeren. Holland er et land, som ligger tæt på havoverfladen og derfor er landet kendt for deres mange kanaler, pumpestationer og diger. Disse får vi også at se i Flevoland ved Zuidersøen. 

Vi skal opleve byen Giethoorn, som kaldes for "Hollands Venedig", hvor der er mulighed for en rundfart på kanalerne. Vi kommer rundt til flere idylliske byer, som bl.a. byder på en guidet tur på en blomsterauktion og et historisk ostemarked. Der vil blive tid og mulighed for at shoppe, besøge historisk museum, gå på café og opleve byen Putten, som vi bor i. 

 

1. dag: Udrejse Efter påstigning går turen via Padborg gennem Nordtyskland til Putten. Om aftenen er vi fremme på hotellet, hvor middagen venter efter indkvartering.

2. dag: Flevoland og Giethoorn. Heldagstur. Hollands geografi er en mærkelig størrelse. Store dele af landet ligger faktisk under havoverfladen, og derfor er hollænderne verdensmestre i kanaler, pumpestationer og digebyggerier. I provinsen Flevoland, i bunden af Zuidersøen, ser vi alle tre ting udført på flotteste vis. Senere kommer vi til "Giethoorn - "Hollands Venedig". Her er der mulighed for at tage med på en spændende rundtfart på kanalerne.

3. dag. Blomsterauktion i Aalsmeer. I dag er vi tidligt på farten og tager en morgenmadspose med fra hotellet, som vi spiser undervejs til Aalsmeer. Her ankommer vi klokken 7.00 og er klar til at gå med på en guided rundvisning på verdens største blomsterauktion. Det er en kæmpe oplevelse at se de tusindvis af blomster, som er klar til at blive handlet og sendt rundt i hele verden. Hen på formiddagen kører vi tilbage til Putten, hvor der om eftermiddagen er mulighed for et hvil eller at tage en shoppe- eller cafétur i Puttens dejlige handelsgade. 

4. dag: Zuidersøen, ostebyen Alkmaar, Enkhuizen Denne dag byder på en rundtur til nogle af de spændende og hyggelige byer i området. Vi besøger den flotte, gamle by Alkmaar, hvor der hver fredag afholdes et historisk ostemarked - en attraktion, som hele byen præges af også udenfor auktionsdagen. Herefter kører vi til den mindst ligeså hyggelige by Enkhuizen, der ligger helt ud til Zuidersøen. Her kan man evt. købe en billet til Zuidersømuseet, der byder på udstillinger om livet ved Zuidersøen i gamle dage. Fra Enkhuizen kører vi henover den ca. 30 km. lange Houtribdijk dæmning og retur til Putten. 

5. dag. Hjemrejsedag Efter morgenmaden forlader vi Putten og kører retur mod Danmark.  

 

Bussen samler op flere steder i Danmark, se opsamlingssteder og ca. opsamlingstider her
OBS! Transport til/fra opsamlingssted står den enkelte gæst selv for.

 

Rejsetidspunkt og priser

Afrejse: den 19. august 2019
Hjemrejse: den 23. august 2019
Pris: Kr. 5.875,- pr. pers. i delt dobbeltværelse
Tillæg på eneværelse: Kr. 550,-

 

Inkluderet i prisen

  • Busrejse til Holland t/r
  • Morgenmad og sandwich på busrejsen mod Holland (morgenmad kun ved påstigning i Kolding eller tidligere)
  • Hotelophold på Hof van Putten
  • Aftensmad (man.-tors.)
  • Morgenmad på hotellet (tirs.-fre.)
  • Deltagelse af ULF Feries frivillige 
  • Dansktalende guide
  

Tilmelding og Betaling

Depositum på 1.500 kr. betales ved tilmelding (tilmeld via hjemmeside eller skema)
Restbeløb ved dobbeltværelse: 4.400 kr. betales senest den 19. maj 2019
Restbeløb ved eneværelse: 4.950 kr. betales senest den 19. maj 2019

Reg. nr.:7562
Konto nr.: 1118274
Tekst: navn/Holland

Tilmelding går efter først-til-mølle princippet

 

Husk: Det er et krav for at rejse med ULF Ferie, at du har egen rejseforsikring

*Forbehold for ændringer, udsolgte pladser, trykfejl, prisstigninger, aflysninger m.m.

ULF Ferie er formidler for Riis Rejser. Riis Rejser er teknisk rejseudbyder. Riis Rejser CVR-nr. 26212057. Medlem af rejsegarantifonden nr. 1466